Informatikeren

Min interesse for informatik rækker nogle år bagud. Jeg købte min første maskine engang i starten af firserne. Dengang hed maskinen ZX-81, og sprogene hed Basic og Z80-assembler.

Gennem de næste 20 år fyldte informatik mere og mere ved siden af lægeriet, og år 2000 sprang jeg ud af skabet som sundhedsinformatiker og blev ansat i Sundhedsstyrelsen i det, der dengang hed Enhed for Sundhedsinformatik (SESI).

Det vil sige ... sundhedsinformatiker blev jeg først i 2004, hvor jeg blev færdig med min master-uddannelse ved Aalborg Universitet.

SundITEfter nogle år i Sundheds­styrelsen startede jeg min egen lille biks med sundhedsinformatik - SundIT - som jeg levede af indtil finanskrisen slog bunden ud af markedet. Jeg var noget så sjældent som en uafhængig, selvstændig, professionel sundhedsinformatiker. Men desværre altså ikke sjælden nok til at overleve krisen.

Aalborg UniversitetHeldigvis fik jeg mulighed for - på et PhD-stipendiat fra Aalborg Universitets Institut for sundhedsteknologi - både at fordybe mig i faget og at lære noget om forskning. I starten af 2014 forsvarede jeg min PhD-afhandling om lægers kontekstualisering af klinisk information.

Siden da har jeg været en del af det team, som skal realisere Sundhedsplatformen for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det er landets største sundheds-it-projekt, og der er mange spændende udfordringer at tage fat i.

Hvad laver en sundhedsinformatiker?

Gennem de sidste 18 år har jeg lavet en del informatik. Her har jeg beskrevet nogle af projekterne, og du kan også finde en publikations- og foredragsliste.

Jeg har været heldig. Jeg har haft opdragsgivere, som gav mig mulighed for at træde nye stier. Jeg har haft spændende opgaver på en forkant, som har udfordret mig og givet mig faglig bredde og overblik. Det nedenstående er blot en kort skitsering af, hvad jeg har arbejdet med.

SKS-værktøjerne Som kliniker nærede jeg ikke stor kærlighed til Sundhedsvæsnets Klassifikationssystem (SKS), som er tungt at danse med, og som dengang kun var publiceret som kodebøger. I år 2001 fik jeg lejlighed til at publicere kodeværket i en lidt mere nutidig form - jeg lavede SKS-browseren, som jeg senere fulgte op med resten af SKS-værktøjerne. Det var en opgave, der startede fra scratch og var i fuld bredde: etablering af site, layout, grafik, CGI-scripts, PHP-kodning, HTML-kodning, infrastruktur, hierarkisk brugerflade mm.

Jeg har siden fulgt SKS-værktøjerne op med en browser til at fremfinde diagnoser ved udfyldelse af dødsattester i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem.

Begrebsmodellen Sundhedsstyrelsen udgav i oktober 2000 en version 0.2 af Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal (GEPJ), som - set fra en klinisk synsvinkel - havde nogle iøjefaldende svagheder. Som et studieprojekt ved Aalborg Universitet var jeg med til at sammenligne den kliniske kerne af GEPJ med andre modeller af klinisk proces og efterfølgende - i Sundhedsstyrelsen - med til at udvikle den tværfaglige begrebsmodel, som udgjorde fundamentet i GEPJ version 1.0.

Arbejdet med den tværfaglige begrebsmodel inspirerede til et kontinuert begrebsarbejde med henblik på at slå bro mellem sundhedsvæsnets forskellige faggrupper ved at fremstille og autorisere en fælles dansk sundhedsfaglig terminologi. Fremstillingen af begrebsmodellen til GEPJ viste både en vej og en metode, men der manglede en organisation. Derfor lavede jeg i 2002 udkastet til det, der siden er blevet til Det Nationale Begrebsarbejde i Sundhedsvæsenet (NBS).

PAXIS Frem til 2003 forestillede man sig, at SKS skulle være fundamentet for al struktureret informationsudveksling i sundhedssektoren. Imidlertid var den stive struktur en hindring, hvorfor jeg mastermindede strukturen til et polyaxialt indekseringssystem beregnet på klinisk anvendelse - PAXIS. Det kom nu ikke meget længere end til skrivebordet, hvor det blev overhalet af, at Sundhedsstyrelsen importerede SNOMED CT.

Jeg var ansvarlig for udviklingen af GEPJ's begrebsmodel frem til 2003, hvor det videre udviklingsarbejde delvist lagdes over i NBS.

BabelfiskenJeg har som kombineret studie- og arbejdsprojekt arbejdet med udviklingen af et databasesystem, som kan rumme og understøtte den begrebsmæssige analyse af SKS og STS. Væsentlige dele af dette arbejde ligger til grund for opbygningen af Sundhedsvæsenets begrebsbase.

På grund af mit engagement i Sundhedsstyrelsens begrebsmodel for GEPJ deltog jeg i Begrebsrådets arbejdsgruppe "Klinisk proces".

Fra 2002 til 2005 var jeg i tiltagende grad involveret i udviklingen af GEPJ's logiske niveau - beskrivelsen af GEPJ ved hjælp af klassediagrammer, forretningslogik, usecases og XML-baseret dataspecifikation. Jeg var i slutningen af 2002 ansvarlig for at gøre FLPR-datasættet (indberetningen til Forløbsbaseret LandsPatientRegister) til en ægte delmængde af GEPJ - et arbejde, som er nærmere beskrevet her.

GEPJ blev afprøvet i stor skala i GEPKA-projektet, hvor jeg spillede en central rolle ved udformning af model, usecases, test-sæt samt dokumentation og formidling.

Fra 2002 til 2005 var jeg involveret i udviklingen af en erstatning for den 30 år gamle sygehus-afdelings-klassifikation. Jeg har udviklet den model, som oprindeligt lå bag Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) - udvidelsen af partnerskabstabellen til at udtrykke sundhedsvæsnets struktur i et dynamisk hierarki med decentral opdatering.

I 2004 blev jeg master i sundhedsinformatik fra Aalborg Universitet (AAU). Min masteropgave handlede om anvendelsen af arketypebaseret modellering i GEPJ - et emne, som på daværende tidspunkt var helt centralt i udviklingen af GEPJ og som stadig er centralt for udvikling og anvendelse af sundhedsfagligt indhold (SFI).

Som fortsættelse af mit arbejde med at udforme XML-baseret dataspecifikation for FLPR blev jeg i 2005 beskæftiget med afprøvning af Sundhedsstyrelsens forløbsbaserede patientregister - jeg udfærdigede sammen med 11.time de testset, som indgik i afprøvningen, og jeg fremstillede den GEPJ-simulator (FLXML), som blev anvendt til at generere de XML-baserede testset.

I forlængelse af mit speciale om arketypebaseret modellering var det oplagt at arbejde videre med SFI. I H:S var man i 2006 i gang med at samle et omfattende SFI-materiale, men manglede en infrastruktur for at kunne anvende materialet i et it-system. Først for H:S og siden for Region-H har jeg arbejdet med at tilvejebringe en sådan infrastruktur.

Som en aflægger af bestræbelserne med at finde en velegnet infrastruktur til Hovedstadsregionens SFI forestod jeg i 2006 modelleringen af et aktivitets- og standardplankatalog (ASK) som en del af regionens udvikling af et klinisk proces-modul.

Så SFI har fyldt meget - både på det meget abstrakte niveau med at definere SFI og afklare de relaterede begreber, det mere operationelle niveau med at udforme en mock-up-baseret udviklingsmetode og det helt konkrete niveau med udfærdigelse og usability-test af kliniske brugerflader. På grund af mit engagement i national SFI-udvikling har jeg deltaget i NBS's arbejdsgruppe vedrørende SFI-begreber.

I starten af 2014 forsvarede jeg min PhD-afhandling om lægers kontekstualisering af klinisk information. Umiddelbart efter blev jeg ansat i Region Hovedstaden, hvor jeg som klinisk arkitekt og klassifikationsnørd bider til bolle på de spændende og mangeartede udfordringer, som udviklingen af Sundhedsplatformen byder på.

Og ved siden af har jeg haft muligheden for at lave informatik for søvnlaboratorier, speciallæger, tandlæger og i alle mulige andre sammenhænge...

Publikation 

15.
  Galster G. Lægers kontekstualisering af klinisk information River Publishers, 2014. (Kopi)
14.
  Galster G. Production-Contextual Clinical Information. Modeling and Using Context. Springer Berlin Heidelberg, 2013. 248-258. (Kopi)
13.
  Galster G. Contextualisation of Clinical Information from Fragmented Health Records. Stud Health Technol Inform 2013;194:41-47. (Kopi)
12.
  Galster G. Why is clinical information not reused? Stud Health Technol Inform 2012;180:624-628. (Kopi)
11.
  Galster G. How to distinguish double documentation from documentation of distinct data. SHI2011 Proceedings : 9th Scandinavian Conference on Health Informatics, 30 August 2011, Oslo, Norway. (Kopi)
10.
  Galster G. Som de blinde slås. Dagens Medicin 2006(4), 3. februar. (Kopi)
9.
  Galster G. GEPJ-modellen - tak for hjælpen! Informatik & Sundhedsdata 2004(3). (Kopi)
8.
  Galster G. Grundstrukturen - lige nu... M-IT 2003(2). (Kopi)
7.
  Galster G. medinfo.dk - what's up, doc? M-IT 2002(3). (Kopi)
(6).
  Galster G. Strukturering af kliniske oplysninger Sygeplejersken 2002(15):26f. (parallelpubl) (Kopi)
(6).
  Galster G. Hvordan struktureres kliniske oplysninger i EPJ? Ugeskrift for Læger 2002;164(16):2192-2198. (parallelpubl) (Kopi)
6.
  Galster G. Hvordan struktureres kliniske oplysninger i EPJ? M-IT 2002(1):2-14. (parallelpubl) (Kopi)
5.
  Galster G. Nyhedsbrevet M-IT Info. M-IT 2001(4):6. (Kopi)
4.
  Galster G. SKS-værktøjerne. M-IT 2001(3):9-11. (Kopi)
3.
  Galster G. SKS-browser i ny version. M-IT 2001(1):15-16. (Kopi)
2.
  Galster G. SKS-browseren. M-IT 2000(4):4. (Kopi)
1.
  Galster G. Internettet - den anæstesiologiske infaldsvinkel. Ugeskrift for Læger 1998;160(5):603-605. (Kopi)

Foredrag 

okt 2018
Nationalisering er svært
ved E-sundhedsobservatoriets årskonference. (Slides)
dec 2017
Sundhedsplatformen - hvorfor er det så svært?
ved seminar arrangeret af IDA. Tidligere afholdt for medarbejdere på Sundhedsplatformen. (Slides)
okt 2017
Søgning i diagnoseklassifikationer
ved E-sundhedsobservatoriets årskonference. (Slides)
okt 2016
Sundhedsplatformen - en terminologisk udfordring
ved E-sundhedsobservatoriets årskonference. (Slides)
mar 2014
Lægers kontekstualisering af klinisk information
ved mit PhD-forsvar. (Slides)
okt 2013
Production-contextual clinical information - why is it so hard?
på CONTEXT-konferencen i Annecy. (Slides)
aug 2013
Contextualizing Clinical Information.
på CSHI-konferencen i København. (Slides)
dec 2012
Hvis information er godt, er mere information så bedre?
ved Daintel's MAB for læger. (Slides)
aug 2012
Why is clinical information not reused?
på MIE2012-konferencen i Pisa. (Slides)
okt 2011
Brugerflader fra helvede.
ved E-sundhedsobservatoriets årskonference. (Slides)
aug 2011
What is double documentation?
på SHI2012-konferencen i Oslo. (Slides)
mar 2011
Dobbeltregistrering - valg eller nødvendighed?
ved DSMI's årsmøde. (Slides)
feb 2010
Basal hygiejne i omgangen med modeller og terminologi.
ved sundhedsITnet-workshop om informationsarkitektur. (Slides)
okt 2009
SFI-udvikling - en metode.
ved E-sundhedsobservatoriets årskonference. (Slides)
okt 2008
Præsentation af Region-H's ny SFI-metode.
ved Digital Sundheds term- og SFI-workshop. (Slides)
sep 2008
Afrapportering af Region-H's projekt SFI-2.
ved Digital Sundheds term- og SFI-workshop. (Slides)
mar 2008
Præsentation af Region-H's projekt SFI-2.
ved Digital Sundheds term- og SFI-workshop. (Slides)
jan 2008
Præsentation af årets gyldne rosiner.
ved Rosinselskabets årsmøde. (Slides)
jan 2008
SFI - Særligt Flygtig Informatik.
som gæsteforlæsning på Aalborg Universitet. (Slides)
apr 2007
SFI - hvad er det og hvordan laver man det?
som gæsteforlæsning på Aalborg Universitet. (Slides)
mar 2007
Hvad er GEPJ og hvorfor ser den ud som den gør?
som gæsteforlæsning på IT-universitetet. (Slides)
nov 2006
SFI - den bløde ende af informationsarkitektur.
ved sundhedsITnet-workshop om informationsarkitektur. (Slides)
aug 2006
EPJ - hvad er det egentlige problem?
som gæsteforlæsning på Aalborg Universitet. (Slides)
jun 2006
Strukturering og granulering i en omegn af EPJ.
ved konference om Datastrukturering og -granulering i EPJ. (Slides)
jan 2005
GEPJ for tandlæger.
ved Tandlægeskolens workshop om anvendelse af EPJ for tandlæger. (Slides)
dec 2004
Præsentation af SHAK2-model.
under udvikling af Sundhedsvæsnets Organisationsregister. (Slides)
okt 2003
Standarder: Et fælles grundlag for strukturen i EPJ.
ved EPJ-Observatoriets årskonference. (Slides)
nov 2002
Den danska kliniske processmodellen GEPJ.
ved Nordiskt terminologimøde hos Socialstyrelsen i Stockholm. (Slides)
okt 2002
Kliniske konsekvenser af fælles informations- og begrebsmodel.
ved EPJ-Observatoriets årskonference. (Slides)
maj 2002
F-LPR - et udtræk af GEPJ v1.0.
ved Temadag for Koordinationsgruppen for individbaseret registrering. (Slides)
maj 2002
GEPJ Roadshow.
repeterede foredrag på sygehuse i 8 danske amter. (Slides)
maj 2002
Klinisk dokumentation med GEPJ v1.0.
ved IDA-IT-møde om strategier for elektronisk patientjournal. (Slides)
mar 2002
Begrebsmodellen i GEPJ v1.0.
ved DSMI-virksomhedsbesøg i Sundhedsstyrelsen. (Slides)
feb 2002
Patientforløb i Grundstruktur for EPJ.
ved visionsseminarer i forbindelse med revision af den nationale IT-strategi. (Slides)
jan 2002
Begrebsmodellen i GEPJ v1.0.
som gæsteforlæsning på Aalborg Universitet. (Slides)
nov 1996
E-postlister og DASNET - hvordan og hvorfor?
ved Dansk Anæstesiologisk Selskabs 381. møde. (Slides)
Opdateret
06-10-2018
Gert Galster
Gg