Min interesse for informatik rækker nogle år bagud. Jeg købte min første maskine engang i starten af firserne. Dengang hed maskinen ZX-81, og sprogene hed Basic og Z80-assembler.

Gennem de næste 20 år fyldte informatik mere og mere ved siden af lægeriet, og år 2000 sprang jeg ud af skabet som sundhedsinformatiker og blev ansat i Sundhedsstyrelsen i det, der dengang hed Enhed for Sundhedsinformatik (SESI).

Det vil sige ... sundhedsinformatiker blev jeg først i 2004, hvor jeg blev færdig med min master-uddannelse ved Aalborg Universitet.

Efter nogle år i Sundheds­styrelsen startede jeg min egen lille biks med sundhedsinformatik - SundIT - som jeg levede af indtil finanskrisen slog bunden ud af markedet. Jeg var noget så sjældent som en uafhængig, selvstændig, professionel sundhedsinformatiker. Men desværre altså ikke sjælden nok til at overleve krisen.

Heldigvis fik jeg mulighed for - på et PhD-stipendiat fra Aalborg Universitets Institut for sundhedsteknologi - både at fordybe mig i faget og at lære noget om forskning. I starten af 2014 forsvarede jeg min PhD-afhandling om lægers kontekstualisering af klinisk information.

Siden var jeg en del af det team, som skulle realisere Sundhedsplatformen for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det var landets største sundheds-it-projekt, og der var tilsvarende mange og spændende udfordringer at tage fat i. Der var også mange ting at være uenige om, og i 2017 forlod jeg SP til fordel for min egen lille biks.

Aktuelt er jeg freelancer - hovedsageligt som informationsarkitekt og sundhedsinformatisk schweizerkniv.

Hvad laver en sundhedsinformatiker?

Gennem de sidste 24 år har jeg lavet en del informatik. Her har jeg beskrevet nogle af projekterne, og du kan også finde en publikations- og foredragsliste.

Jeg har været heldig. Jeg har haft opdragsgivere, som gav mig mulighed for at træde nye stier. Jeg har haft spændende opgaver på en forkant, som har udfordret mig og givet mig faglig bredde og overblik. Det nedenstående er blot en kort skitsering af, hvad jeg har arbejdet med.

Som kliniker nærede jeg ikke stor kærlighed til Sundhedsvæsnets Klassifikationssystem (SKS), som er tungt at danse med, og som dengang kun var publiceret som kodebøger. I år 2001 fik jeg lejlighed til at publicere kodeværket i en lidt mere nutidig form - jeg lavede SKS-browseren, som jeg senere fulgte op med resten af SKS-værktøjerne. Det var en opgave, der startede fra scratch og var i fuld bredde: etablering af site, layout, grafik, CGI-scripts, PHP-kodning, HTML-kodning, infrastruktur, hierarkisk brugerflade mm.

Jeg har siden fulgt SKS-værktøjerne op med en browser til at fremfinde diagnoser ved udfyldelse af dødsattester i Sundhedsstyrelsens Elektroniske Indberetningssystem.

Sundhedsstyrelsen udgav i oktober 2000 en version 0.2 af Grundstruktur for Elektronisk Patientjournal (GEPJ), som - set fra en klinisk synsvinkel - havde nogle iøjefaldende svagheder. Som et studieprojekt ved Aalborg Universitet var jeg med til at sammenligne den kliniske kerne af GEPJ med andre modeller af klinisk proces og efterfølgende - i Sundhedsstyrelsen - med til at udvikle den tværfaglige begrebsmodel, som udgjorde fundamentet i GEPJ version 1.0.

Arbejdet med den tværfaglige begrebsmodel inspirerede til et kontinuert begrebsarbejde med henblik på at slå bro mellem sundhedsvæsnets forskellige faggrupper ved at fremstille og autorisere en fælles dansk sundhedsfaglig terminologi. Fremstillingen af begrebsmodellen til GEPJ viste både en vej og en metode, men der manglede en organisation. Derfor lavede jeg i 2002 udkastet til det, der siden er blevet til Det Nationale Begrebsarbejde FOR Sundhedsvæsenet (NBS). Jeg var ansvarlig for udviklingen af GEPJ's begrebsmodel frem til 2003, hvor det videre udviklingsarbejde delvist lagdes over i NBS.

Frem til 2003 forestillede man sig, at SKS skulle være fundamentet for al struktureret informationsudveksling i sundhedssektoren. Imidlertid var den stive struktur en hindring, hvorfor jeg beskrev strukturen til et polyaxialt indekseringssystem beregnet på klinisk anvendelse - PAXIS. Det kom nu ikke meget længere end til skrivebordet, hvor det blev overhalet af, at Sundhedsstyrelsen importerede SNOMED CT.

Men selvom PAXIS ikke ramte virkeligheden hos Sundhedsstyrelsen, bidrog tankegodset til et kombineret studie- og arbejdsprojekt med udviklingen af et databasesystem, som kan rumme og understøtte den begrebsmæssige analyse af SKS. Her set i bagklogskabens klare lys, skulle vi have fortsat arbejdet, der kom tæt på tripletterne fra RDF.

På grund af mit engagement i Sundhedsstyrelsens begrebsmodel for GEPJ deltog jeg i Begrebsrådets arbejdsgruppe "Klinisk proces".

Fra 2002 til 2005 var jeg i tiltagende grad involveret i udviklingen af GEPJ's logiske niveau - beskrivelsen af GEPJ ved hjælp af klassediagrammer, forretningslogik, usecases og XML-baseret dataspecifikation. Jeg var i slutningen af 2002 ansvarlig for at gøre FLPR-datasættet (indberetningen til Forløbsbaseret LandsPatientRegister) til en ægte delmængde af GEPJ - et arbejde, som er nærmere beskrevet her.

GEPJ blev afprøvet i stor skala i GEPKA-projektet, hvor jeg substantielt bidrog til udformning af model, usecases, test-sæt samt dokumentation og formidling.

Fra 2002 til 2005 var jeg involveret i udviklingen af en erstatning for den 30 år gamle sygehus-afdelings-klassifikation. Jeg udviklede den model, som oprindeligt lå bag Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) - udvidelsen af partnerskabstabellen til at udtrykke sundhedsvæsnets struktur i et dynamisk hierarki med decentral opdatering.

I 2004 blev jeg master i sundhedsinformatik fra Aalborg Universitet (AAU). Min masteropgave handlede om anvendelsen af arketypebaseret modellering i GEPJ - et emne, som på daværende tidspunkt var helt centralt i udviklingen af GEPJ og som stadig er centralt for udvikling og anvendelse af sundhedsfagligt indhold (SFI).

Som fortsættelse af mit arbejde med at udforme XML-baseret dataspecifikation for FLPR blev jeg i 2005 beskæftiget med afprøvning af Sundhedsstyrelsens forløbsbaserede patientregister - jeg udfærdigede sammen med 11.time de testset, som indgik i afprøvningen, og jeg fremstillede den GEPJ-simulator (FLXML), som blev anvendt til at generere de XML-baserede testset.

I forlængelse af mit speciale om arketypebaseret modellering var det oplagt at arbejde videre med SFI. I H:S var man i 2006 i gang med at samle et omfattende SFI-materiale, men manglede en infrastruktur for at kunne anvende materialet i et it-system. Først for H:S og siden for Region-H har jeg arbejdet med at tilvejebringe en sådan infrastruktur.

Som en aflægger af bestræbelserne med at finde en velegnet infrastruktur til Hovedstadsregionens SFI forestod jeg i 2006 modelleringen af et aktivitets- og standardplankatalog (ASK) som en del af regionens udvikling af et klinisk proces-modul.

Så SFI har fyldt meget - både på det meget abstrakte niveau med at definere SFI og afklare de relaterede begreber, det mere operationelle niveau med at udforme en mock-up-baseret udviklingsmetode og det helt konkrete niveau med udfærdigelse og usability-test af kliniske brugerflader. På grund af mit engagement i national SFI-udvikling har jeg deltaget i NBS's arbejdsgruppe vedrørende SFI-begreber.

I starten af 2014 forsvarede jeg min PhD-afhandling om lægers kontekstualisering af klinisk information. Umiddelbart efter blev jeg ansat i Region Hovedstaden, hvor jeg som klinisk arkitekt og klassifikationsnørd bed til bolle på de spændende og mangeartede udfordringer, som udviklingen af Sundhedsplatformen bød på.

I slutningen af 2017 opsagde jeg min stilling i RegH og har siden under eget flag kunnet lave sundhedsinformatik med en kvalitet, jeg kan stå inde for.

Og ved siden af har jeg haft muligheden for at lave informatik for søvnlaboratorier, speciallæger, tandlæger og i alle mulige andre sammenhænge...

Publikation 

Foredrag